Spækhugger Racing/Dinette sælges (Køge)

Oprettet: 17-5-2020

D 223, 1975, lakeret lyseblå, med original dinetteaptering sælges. Jeg har ejet båden siden 1984, har sørget for løbende vedligeholdelse, og båden er udelukkende anvendt til tursejlads. I maj 2018 blev undervandsskroget sandblæst til primer, nye lag primer blev lagt på og derefter 2 lag VC17M. Der er teakdørk, original mast, bom m. løjgang og spilerstage samt Yamaha 6 HK påhængsmotor, der gennemsnitlig har været til vinterservice hvert 2. år. I cockpittet er der monteret nyt (2020) Silva 102 kompas og Silva log. Storsejl (North Sails) og rullefok/genua (North Sails) m. Seldén forstagsprofil er fra 2016. Spiler er original. Der er søgelænder med 2 wirer i længderetningen, prædikestol i stævn og hæk, og der er syet blå windbreaks for komfort i cockpittet. Et ældre, men fungerende cockpittelt sørger for læ og privatliv. Om læ dinetteaptering med pantryrum til service, bestik, gryder, pander og en 30 l vandtank med påfyldningsstuds udefra samt Optimus 155 kogeblus med nye brændere (2019). I forskibet garderobehylder og stuveplads. 6 køjer med hynder, betrukket med hestedækken, giver mulighed for op til 5 overnattende personer. Lærredslommer til opbevaring af bøger og forskelligt grej er ophængt forskellige steder i båden. Tovværk, fendere, bompressenning, paraplyanker og batteri medfølger. Båden kan beses i Køge Marina, på et billede i Spækhuggerklubbens fartøjsregister samt på billeder, man kan få tilsendt ved henvendelse. Pris: 54.000,-


Pris:

54.000

Kontakt:

Vagn Nørgaard
Søbækvej 18
4600 Køge
Danmark
29654542/
vagnnoergaard@gmail.com